Dette skal du være opmærksom på før du vælger en skræddersyet webshop løsning
Debatten om hvorvidt du skal kode din egen webshop løsning, eller anvende en af de eksisterende har mange facetter. Vi skal se på hvilke aspekter man bør overveje, inden man bestemmer sig for, om man skal anvende en standardløsning eller en skræddersyet løsning til sin webshop. Der er både nogle kortsigtede og langsigtede betragtninger, som er vigtige at overveje, inden man lægger sig fast på et system.
Mange sammenligner med spørgsmålet om man skal leje eller eje sin egen bolig, men her skal man huske, at et shopsystem aldrig er færdigt. Der vil altid være løbende fejlretninger, nye krav og funktioner, som man selv står for at udvikle, hvis man kører på et skræddersyet webshop løsning.
Hvor stor er shoppen?
Planlægger du at starte en helt ny eller forholdsvis ny shop er det som regel overkill at bygge et nyt system. Langt de fleste shops kører glimrende på en standardløsning som f.eks. Shopify og WordPress.
Der findes i dag et hav af udvidelser til disse gode og billige systemer, som betyder, at du som regel altid kan få den funktion du ønsker. Skulle der gemme sig en feature, der ikke er udviklet, så er det også muligt selv at udviklet et plugin, som kan tilføje netop den funktionalitet man ønsker at tilføje.
Til mindre webshops er WordPress eller Shopify en rigtig fornuftige løsninger, fordi de har store markedsandele, og derfor er gennemtestet og gennemudviklet. Selvom Magento har høje markedsandele er dette ikke et system man kaster sig ud i, da den kræver en del kendskab til bl.a. programmering, men også selve systemet.
https://public.chartblocks.com/c/576a77309973d2114618f657?t=96d9aee2792e2e2
Det er som regel først når shoppen bliver meget stor og håndterer hundredvis af ordrer om dagen, at det begynder at give mening at se på at bygge et system selv.
At kode en webshop løsning fra bunden kan ende med at blive langt mere omfattende end først antaget. Problemet er at det er umuligt at forudsige hvilke udfordringer der kommer undervejs, og der er utrolig mange aspekter man skal tage højde for. Lige fra load hastighed og responsive webdesign (RWD) til søgemaskineoptimering og datafeeds, samt hvor kompleks et system skal være når det skal tage højde for varianter, håndtering af mailudsendelse, moms osv. Hvis du derudover integrere dit eget system til regnskabsprogrammer, så skal du også kode din egen integration.
Særlige integrationer for større webshop løsninger
Indenfor de seneste par år har selv mindre projekter som WordPress udviklet sig til et stort og godt CMS. Dette er bl.a. pga. mængden af programmørere der hjælper, og den stigende interesse for hjemmesider og programmering. Derudover er der også dukket et forholdsvist nyt marked op; Webshop løsninger til mellemstore virksomheder. Firmaer som Shopify har haft en massiv produktudvikling over de seneste par år, og er blevet en stor og anerkendt webshop løsning.
Relevant for dig? Guide til Shopify VS WooCommerce 2016
Dette betyder at selv de mindre shopsystemer på markedet efterhånden har fine integrationsmuligheder til både økonomisystemer, CRM-systemer og meget mere. Derfor skal man gøre sig klart, at hvis man vælger at kode nyt system, så skal man indregne en fremtidig udgift til vedligeholdelse af koden, opdateringer ift. nye krav og sikkerhedsforanstaltninger (hacking), hastighed, videreudvikling osv.
Hvornår giver det så alligevel mening at kode sit eget system?
Har man et særlig teknisk produkt, eller skræddersyede systemer, som kræver nogle særlige standarder eller større integrationer for at kunne snakke sammen med shoppen, så kan det i særlige tilfælde være den bedste mulighed at få systemet kodet fra bunden.
Vi har fået lov at bruge computerbutikken Refurb.dk som eksempel. De sælger brugte computere, og det er et produkt, som adskiller sig på mange områder fra almindelige hyldevarer.
Hver enkelt computer findes i mange forskellige varianter ift. antal ram, størrelse af harddisk, levetid på batteri osv., fordi de selv udskifter dele af computerne, så de kan fungere optimalt indenfor en ny garantiperiode. De har derfor kodet et system, som kan håndtere alle disse næsten ens produkter på en måde, som betyder, at de slipper for at oprette den (næsten) samme vare igen og igen, hvilket også har sine fordele ift. Googles indeksering af produkterne.
Andre eksempler kan være webshops, som skal integreres ind i en eksisterende hjemmeside. Har man en stor og meget besøgt hjemmeside, så kan det være vanskeligt at få dette til at snakke sammen med et open source system, og så kan det i nogle tilfælde ende med at blive et større arbejde at tilrette et standard system, frem for at kode shoppen fra bunden.